Trip Trap plejeprodukter og grundbehandlingsprodukter er en lang serie kvalitetsprodukter, og strækker sig over behandling til gulve, havemøbler, lakker, olie og sæbe.
Har du lagt et nyt trægulv, eller blot slebet det gamle gulv ned, så har Trip Trap en serie produkter både inden for Trip Trap lak og Trip Trap olie, som vil give dit gulv en overflade der er til at vedligeholde. Trip Trap har også en serie inden for pleje af gulvet, om det er olieret eller sæbebehandlet.
Man kan diskutere om et gulv skal sæbebehandles, olieres eller lakeres. Som grundregel må man sige at et gulv der er lakeret er nemmest at holde fri for pletter og lignende, da du har en overflade der er lukket af. Du kan få lak i mat eller blank, alt afhængig af hvordan du ønsker overfladen skal fremstå. Inden man lakerer er det vigtigt at afvaske gulvet i Trip Trap trærens, så du har et helt rent gulv at lakere på. På et helt bart trægulv, anbefales det at påføre mindst to gange lak, og gerne tre, for at få et godt slidlag.
Mange vælger at oliere deres trægulv, det giver det mest "rå" udseende, og plejer man det med Trip Trap Oliesæbe, og når det trænger med plejepasta, kan man få et rigtigt godt og afvisende gulv med en utrolig flot overflade. Er det større arealer du skal behandle, er det en fordel at leje en woodboy, til påføring og aftørring af overskydende olie, da det kan være svært at gøre med Trip Trap oliekluden alene, dog kan du dele gulvet op i mindre arealer.
Ludbehandling og efterfølgende sæbe er jo nok det nemmeste at påføre når træet er nyslebet. Det giver ikke den mest lukkede overflade, men giver man det sæbe når det trænger, så kan man fint holde sit gulv med sæbe. Mange gamle fyrtræsgulve er sæbebehandlet, og det får sit helt eget udseende. Man kan få sæben både i natur sæbe til lidt mørkere gulve, eller natur sæbe med hvide pigmenter til lyse gulve.
Har du et sæt havemøbler i træ, som er blevet lidt trist at se på, har Trip Trap en serie produkter til at friske dem op med igen. Er træet blevet helt sort og snavset, og trænger til den helt store omgang, kan du starte med teakrens A+B, det renser helt i bund, og fjerner skidt og alt gammelt olie. Er træet bare beskidt og skal have en ny olie, kan du vælge den lidt mildere men effektive møbelrens.
Når du har renset dine møbler, skal de have en pleje så de ikke bliver grimme igen, det kan du gøre med møbelolien, der giver en smuds og vandafvisende overflade. Det anbefales at tørre møblerne over et par gange om året med olien, til dette fåes også møbelspray, hvilket er nemt lige at spraye på, vent lidt og aftør overskydende olie igen med Trip trap oliekluden.
Er dit loft eller møbel blevet mørkt og trist, har Trip Trap produkter, til at lysne det med igen. Er det loftet det gælder, gøres det bedst med en gang afvaskning med trærens, og der efter to gange med Trip Trap Panelhvid. Panelhvid er en helt mat interiørlak med hvide pigmenter, der lysner træet. Er det et møbel eller måske døre og panler, har Trip Trap en hvid interiør lak med lidt mere glans på, der gør den mere rengøringsvenlig, den er også lidt hårdere i overfladen. Brug en god syntetisk pensel, det giver den mest jævne påførring.
Se alle Trip Trap produkter her...