Jotun har en lang serie af forskellige typer maling der kan afdække alle behov, alt inden for indendørs maling og udendørsmaling.
Læs mere om:
Indendørs har Jotun en serie maling der hedder Lady maling, som alle er kvalitetsprodukter, med den sidste nye teknologi. Gælder det Jotun vægmaling, Jotun loftmaling, panelmaling eller gulvmaling, så er kvalitet og dækkeevne i top.
Indenfor matte malingstyper kan nævnes Lady Pure Color, som er en helt mat vægmaling, men med en utrolig god vaskbarhed pågrund af sin utrolige hårde overflade. Farverne bliver gengivet med en fantastisk ægthed på en så mat overflade. Lady Loftmaling er selvfølgeligt også helt mat, den har dog ikke samme stærke overflade som Pure Color, men står i samme flotte matte overflade, og derfor yderst velegnet til loftet.
Ønsker du en vægmaling med lidt mere glans, hedder det Lady vægmaling 10, eller Lady Wonderwall. Det er to vægmalinger der tåler meget slid og rengørring. Lady 10 er et super godt produkt til stuen, værelset, gangen eller andre steder hvor man ønsker den praktiske overflade uden det skal blive blankt. Lady Wonderwall er i samme glans, men med en ny teknologi indenfor vægmaling, er denne maling ekstrem hård og vaskbar, men stadig kun i glans 10, så ønsker du en maling der ikke skinner for meget, men samtidigt en overflade der virkeligt kan tåle den store rengørring, så er Lady Wonderwall at foretrække.
Skal du bruge vådrumsmaling laver Jotun også en god maling til det formål, nemlig Lady Vådrum 20. Det er en halvblank maling som ikke så nemt sidder og bliver sort og muggen i hjørner og kanter hvor fugten sætter sig. På nyt væv eller puds, skal påføres to lag maling for at sikre det er en tæt overflade.
Som noget helt nyt er Jotun også kommet med Sensitive. Sensitive er en serie maling der er yderst allergivenligt. Det er godtkendt og testet af Norges Astma og Allergiforbund, så her er tale om en maling hvor du kan male soveværelset til middag, og sove trygt og godt i samme rum den samme nat. Børneværelset, eller møblerne på børneværelset, er et must at anvende Sensitive maling. Sensitive laves både i glans 10 og 30, begge typer kan også benyttes til træ indendørs.
JOTUN MALING TIL TRÆ INDENDØRS
Når det handler om at male træværket indendørs, som feks. døre, paneler, låger eller andet, så er Lady Maling også et godt valg. Panelmaling fåes både på olie og på vand, og som noget nyt kan Jotun nu også lave en vandfortyndbar oliemaling.
Den mest normale panelmaling er Lady Panelmaling 40, det er en god acrylmaling i halvblank der flyder godt sammen, og giver en god stærk overflade. Malingen kan tones i mange farver, så der er næsten ingen grænser for farvevalg.
Så er der oliemalingen, som er det ældste produkt på stammen, Jotun har altid været meget kendt på deres unikke oliemaling, den flyder fantastisk sammen og har en god hårdhed, det eneste minus ved olimaling er, at den gulner lidt, og den lugter ikke godt ved påførring, så det skal man lige gøre op med sig selv, men der er stadig en del tilhængere af oliemaling. Oliemalingen fåes i halvblank glans 40, men fåes også i den højglanse maskinemalie Bengalack. Ønsker man det blanksorte bord eller reol, så får du det ikke flottere end med Bengalcken, som også er super at sprøjtlakere med.
Som det sidste nye skud på stammen har Jotun lavet Lady Supreme, det er en vandfortyndbar oliemaling. Den har det bedste fra begge typer, den flyder fantastisk sammen som en oliemaling, og giver samme stærke overflade, men den gulner kun minimalt i forhold til den mere gammeldags oliemaling, og så lugter den jo også minimalt. Supreme fåes både som halvblank og helblank, og kan tones i næsten alle farver.
Udendørs har Jotun en række kvalitets produkter, de heldækkende Demidekk og Drygolin, og den laserende Trebitt.
Demidekk Oliemaling er en oliebaseret træbeskyttelse, det tætteste man kommer på en gammeldags træbeskyttelse. Den hæfter oven på de fleste underlag, men tiden er dog løbet lidt fra disse produkter, da der er kommet nye vandige typer til, der ikke falmer så hurtigt og holder længere, men der er dog stadig en del der sværger til oliemaling når man taler om træbeskyttelse.
Demidekk Dekkbeis er en vandfortyndbar heldækkende træbeskyttelse, med meget lang holdbarhed, malingen er diffusionsåbent, så den lader dit træværk ånde, og har et stort indhold af olie hvilket giver en større beskyttelse, men det, at det er en acryl, giver en mere elastisk overflade end oliemaling, og det gør at den ikke sprækker så nemt som oliemalingen der er mere sprød.
Demidekk Ultimate er Jotuns Jaguar inden for heldækkende træbeskyttelse. En helt ny AMA teknologi gør dette produkt til et af de bedste produkter på markedet, og med en ekstrem lang holdbarhed. En blanding af alkyd og acryl giver de bedste betingelser for dit træværk. Farven falmer minimalt, og overfladen holder sig frisk i mange år. Her er levetiden op til 12 år. Vil du det bedste for dit træværk, om det er hegn, sommerhus eller udhænget, så er Ultimate nok det bedste valg. Vi har solgt Ultimate, og tidligere Optimal som den hed i mange år, og har kun gode erfaringer med det produkt.
Drygolin er en fed gammeldags oliemaling, og bliver brugt i meget store mængder i Norge. Det er et fantastisk produkt hvis du skal vedligeholde de gamle vinduer, eller andet hvor du ønsker en maling der flyder meget flot sammen. Drygolin er ren oliemaling, og derfor tyndes den med terpentin.
Trebitt er en laserende træbeskyttelse, den bruges der hvor man ønsker at se træet igennem olien, den kan nærmest sammenlignes med bejdse, men Trebitt har et meget højt tørstofindhold og giver en tynd overflade, hvilket giver en lang holdbarhed inden for laserende produkter. Der skal altid være lidt farve i laserende træbeskyttelse, da det er med til at beskytte mod solen.
Jotun laver også en rigtig god træolie, den benytter man til havemøbler eller terrassen hvor man kun ønsker at mætte træet uden at give det en overflade, Her skal man dog regne med en behandling hvert år for at få fuld beskyttelse af træværket, da den ikke giver overflade som dækkende produkter. Træolien er noget af det eneste du må bruge på vandrette overflader, da heldækkende typer vil skalle af pågrund af vandet der vil stå på overfladen.
Husk altid at når du skal træbeskytte, så er det vigtigt at du grunder nyt eller sugende træværk inden du færdigmaler. Jotun laver to typer Visir grundingsolie, en klar og en pigmenteret. Den klare bruger man under laserende typer træbeskyttelse, da du ellers vil kunne se den gyldne farve igennem slutfarven. Den gyldne som er en federe og mere mættende med lidt farve i, bruger du til alt sugende træ hvor du afslutter med et dækkende produkt. Visir hjælper med at undgå råd og svamp, så det er vigtigt at få det på først.
Indenfor facademaling findes der flere typer maling, alle med sine fordele og ulemper. Som altid følges pris og kvalitet ad, og det oplever man virkeligt når man snakker facademaling, og der er ikke meget at spare hvis facademalingen kun holder 5 år, mod måske 15 år, så det skal man lige have med i sine beregninger inden man vælger.
Olieforstærket facademaling er nok den mest brugte facademaling da den binder på stort set alle andre typer facademaling, puds, beton og fastsidende kalk. Den giver en pæn mat overflade, og er rimeligt diffusionsåben. Den har en holdbarhed på omkring 6-8 år, og kan tones i mange farver.
Silikoneemulsion er en noget stærkere facademaling, den er meget diffusionsåben for fugt, og lader din facade ånde. Den holder overfladen og farven utroligt flot i omkring 10-12 år alt afhængigt af forhold og facadens beskaffenhed. Denne facademaling er nok det bedste valg, hvis du har en facade der er malet, eller en helt ny facade, den er rimeligt simpel og male med, du skal dog lige huske den rigtige Jotun grunder, hvis du maler på sugende underlag.
Jotun Mur Silikatmaling er den facademaling der er mest diffusionsåbent efter kalk, den giver den samme flotte overflade som kalk, men holder ekstremt længe, vi oplever levetider på helt op til 20 år. Silikat går i kemisk forbindelse med underlaget, hvilket giver en risiko for afskaldning der er næsten lig nul. Denne typer maling kan kun males på mineralsk bund, altså ren puds, eller selvfølgeligt der hvor man har brugt silikatmaling før, og skal have en gang med grunder, en gang med grunder og maling blandet, og til sidst en gang med ren Silikat. I silikat er der dog et lidt mere begrænset antal farver, men der en nu stadigt mange farve at vælge imellem, så jeg tvivler på det er der problemet opstår.
Se alle vores Jotun produkter her...